Meta tags og meta koder og deres betydning i sammenhæng med søgemaskineoptimering. Læs mere!

 
printervenlig versionZangenberg BlogTip en ven
Søgemaskineoptimering - Meta tags og meta koder.

 

  HENVISNINGER
   
 
 

Meta tags især meta keywords får mindre og mindre betydning

I internettets tidlige år var det dine meta tags (på dansk metakoder), som du optimerede for at få kunderne ind.

 

I takt med at websideejere, webdesignere og SEO firmaer blev mere og mere kreative, udvidede søgemaskinerne deres måde at beregne relevans på. Søgemaskinerne begyndte at tage udgangspunkt i, hvor mange gange søgeordet gik igen i brødteksten fremfor udelukkende at lægge vægt på metakoder. Siden da har søgemaskineoptimering stille og roligt udvidet sig til det, som du kender i dag og ellers kan læse om på dette website. I april 2007 konkluderede 37 af de største eksperter i verden, at meta tags bliver brugt mindre og mindre i forhold til søgemaskineoptimering. Nogle mente endda slet ikke.

 

Meta tags skal være unikke side for side. De metakoder, som man primært bruger, er følgende (du skal selvfølgelig ikke tage parenteser med):

 

Title tag (<title> tekst </title>)
- Dette tag skal bruges på alle dine sider. Jeg har tidligere beskrevet dette tag i forbindelse med optimering af titler.

 

Keyword tag (<meta name= "keywords" content= "søgeord1, søgeord2 osv">).
- Dette tag bruges ikke af Google i dag, men en god idé er at lade det indgå, da man aldrig ved, om Google en dag tager det med i sin relevans igen. Du skal kun lade de søgeord indgå, som findes på din side, alt andet kan regnes som spam. 

 

Description tag (<meta name= "description" content= "Zangenberg.com er danmarks førende website inden for ekspertråd inden for online markedsføring">).
- Dette tag bruges af Google i dag og vil synliggøre dig under selve linket på (SERP) Googles resultatside.

 

To meta tags fra din søgemaskineekspert:

 

Jeg vil nævne yderligere to meta tags for dig, som kan være relevante at have med:

 

Unavailable tag (<meta name="googlebot" content="unavailable_after: 24-Dec-2007 12:00:00 est">)

- Efter den 24. december kl. 12 (EST-tid) vil siderne om juleshopping være taget væk fra Google med dette tag.

 

Dmoz tag (<meta name="robots" content="noodp">)

- Dette tag gør, at ingen søgemaskiner tager DMOZ.org-tag med som en beskrivelse.

 

No index, no follow tag (<meta name="robots" content="noindex, nofollow">)
- Giver dig mulighed for at vælge, om du vil have, at robotterne skal indeksere og følge dine links. Hvis du i stedet for "no index" skriver "index", bliver dit site indekseret, men følger ikke linkene og omvendt.

 

For at følge med i det sidste nye inden for meta tags vil jeg foreslå dig, at du tilmelder dig mit nyhedsbrev. Her vil du løbende blive holdt ajour med, hvad der røre sig inden for online markedsføring.

 

Hvis du har lyst til et foredrag i søgemaskineoptimering herunder meta tags, et kursus i Google Adwords eller en workshop om online markedsføring, hvor udgangspunktet er din virksomhed, så er du velkommen til at skrive til mig på nicolas@zangenberg.com.

 

På Wikipedia kan du læse mere om meta tags.

 
Nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev - og følg med...