Google stopper aldrig - de udbygger positionen.
Endnu en gang udbygger Google forspringet til den nærmeste konkurrent Microsoft på det Amerikanske marked. De går fra 58,5 % i januar til 59,2 % af alle søgninger i februar.
Microsoft vil dog formindske dette forspring, hvis det lykkes for dem at købe den kendte konkurrent Yahoo. Yahoo stod i samme periode for en nedgang fra 22,2 % til 21,6 %, mens Microsoft havde en lille tilbagegang fra 9,8 % til 9,6%.
AOL fastholdte sin 9,6% mens Ask steg en smule fra 4,5% til 4,6%
Når Microsoft byder på Yahoo er det ikke blot for at forbedre sin position på søgemarkedet, men også for at skabe sig større annoncenetværk, fordi der findes andet end Search marketing, hvor Yahoo har deres netværk, som hedder Yahoo Search Marketing, mens Google 's hedder Google Adwords.
Omfanget af virksomhedernes annonceringsnetværk er langt større end publikummet på deres hjemmesider.
90 procent af amerikanske internetbrugere så i februar en webside, der var tilknyttet annonceringsnetværket Platform A, og 88 procent så en webside fra advertising.com, som begge drives af AOL, selv om kun 49 procent af surferne besøgte en AOL.com-side, ifølge comScore.
Websider fra Yahoos annonceringsnetværk blev set af 85 procent af amerikanske surfere i februar, mens kun 51 procent besøgte Yahoo.coms hjemmeside.
Googles annonceringsnetværk lokkede 79 procent af de amerikanske surfere til, mens Googles site blev besøgt af 69 procent.
Kun 31 procent besøgte MSN.coms hjemmeside, mens 56 procent besøgte MSN eller andre Windows Live tjenester, fortæller comScore.
Kilde: Computer World