Hvilke fordele og ulemper er der ved brug af Google Adwords?
Google Adwords giver dig langt flere fordele i din markedsføring end ulemper, som jeg vil forsøge at synliggøre for dig. Jeg vil starte med at synliggøre fordelene efterfulgt af ulemperne.
Mulighed for annoncering ved siden af de relaterede søgeresultater, når brugerne søger på de specifikke søgeord, der indgår som en del af din søgeordsanalyse. Dette giver meget målrettede besøgende og dermed højere investeringsafkast (ROI).
Du får også mulighed for at udnytte den position, som Google har som verdens førende brand til at generere brugere til din internetside.
Effekten af din annoncering er målbar via forskellige redskaber. Det kan være dit eget statistikprogram, Googles salgssporingsprogram eller et mere dybdegående statistikprogram, som Google stiller til rådighed kaldet Google Analytics. På denne måde kan du sortere irrelevante søgeord fra og samtidig måle om ROI er indsatsen værd.
Du afregnes kun som pay per click (PPC) ind på din webside. Dette sikrer dig, at du får en meget effektiv annonceringsform og får mulighed for gratis branding.
Du kan typisk starte med at generere trafik til dit website samme dag, som du vælger at komme på. Hvor hurtigt, det sker, afhænger kun af, hvor meget forsinkelse, der kan være på Googles servere. Som regel tager det kun 15 minutter. Det samme gælder ændringer til søgeord, klikpriser og annoncer. Systemet er derfor meget fleksibelt.
Du har mulighed for at sikre dig, at din kampagne ikke løber løbsk ved at sætte daglige budgetter for din kampagne. På denne måde har du fuldstændig kontrol over dine marketingkroner.
For at opnå den bedste konvertering i forhold til de kampagnemål, som du har fastlagt for dine kampagner ved start, har du mulighed for at generere dine besøgende hen til den del af din webside, som søgeordet retter sig imod.
Du har mulighed for at teste de budskaber af, som du vil bruge i dine offline kampagner, inden du sætter dem i værk. Det budskab, der har den højeste klikprocent blandt dine annoncer, må være det rigtige.
Ulemperne ved Google Adwords er få, og der er allerede taget højde for den ene. Nemlig at annoncørerne i en overgang fik en del falske klik (click fraud). Google har taget højde for denne ulempe og har udviklet et af de mest effektive sporingssystemer af irrelevante kliks i verden.
En sidste ulempe ved brug af Google Adwords kan inden for nogle brancher være prisen per besøg, som kan være meget høj.
Læs også artiklen:
Hvad er Google Adwords?
Til højre kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvor du løbende kan holde dig ajour med de seneste trends, artikler samt gode tilbud. Tilmeld dig nu!